Er digitalt salg og marketing investeringen værd for B2B virksomheder?

Få fremtidssikret din pipeline med kommercielle indsatser

For mange B2B virksomheder har digital markedsføring ikke været højtprioriteret tidligere.

Og med god grund, eftersom netværk, messer og personlige relationer har været den primære drivkraft bag væksten.

Det har ganske enkelt ikke været nødvendigt at investere i en digital tilstedeværelse for mange virksomheder.

Men B2B salget har ændret sig.

Særligt kundernes adfærd har skiftet karakter, og det betyder, at der nu er opstået et behov for at tilpasse salgsstrategierne til det digitale marked, hvis omsætningen skal fremtidssikres.

Derfor ser vi i denne artikel på 4 argumenter for, at en del af budgettet for 2025 bør øremærkes til digitale salgs- og marketingindsatser.

1. Du øger din synlighed over for dine kunder

Digitale salgs- og marketingindsatser er nogle af de vigtigste værktøjer til at nå dine kunder.

Faktisk viser undersøgelser, at 67 % af købsrejsen foregår på digitale kanaler.

Og salget bliver endnu mere komplekst, når vi også tager i betragtning, at 86 % af køberne allerede har en shortlist med leverandører, når de starter købsprocessen. Og at 90 % ender med at vælge en leverandør fra selvsamme liste.

Derfor bliver det kun vigtigere at øge synlighed og være tilgængelig, hvor kunderne er, hvis du skal øge sandsynligheden for, at du ender på deres shortlist i fremtiden.

Hvor skaber dine digitale indsatser mest værdi?

B2B kunder interagerer med deres leverandørers digitale kanaler i købsprocessen:

2. Du er til stede, når kunderne er klar til at købe

Der er næppe nogen, der bliver overraskede, når vi siger, at B2B salg er en lang proces.

Af samme grund kan det have rigtig lange udsigter at se, om dine indsatser bærer frugt, hvis du kun måler på omsætning.

Og hvis du først måler, om dine initiativer er effektive mange måneder – måske endda først år – ude i fremtiden, risikerer du at poste tid og penge i den forkerte strategi.

Du kan dermed med fordel inddrage nogle blødere målsætninger end kroner og øre.

Søgninger, hjemmesidetrafik og annoncevisninger er bare et par KPI’er, du kan bruge til at tracke dine indsatser og holde et vågent øje med, om du rammer den rigtige målgruppe, og om din pipeline vokser.

3. Du opbygger dit brand og øger troværdigheden

Selvom globaliseringen har åbnet døren for at finde potentielle kunder i hele verden, er der også en bagside af medaljen.

— Du kæmper nu også imod konkurrenter fra hele verden.

Og det betyder, at det er blevet sværere at skille sig ud fra mængden. Her er branding et værktøj, der desværre sjældent udnyttes til sin fulde.

Boston Consulting Group har undersøgt værdien af at have et stærkt brand for B2B virksomheder – og fordelene taler for sig selv. B2B virksomheder med et stærkt brand og et klart værditilbud har en højere ROI på deres marketingindsatser og en større markedsandel.

Men det er ikke alt, de har tilfælles.

De måler også på kundeloyalitet. De tester – og lærer. De er aktive på tværs af kanaler. De integrerer deres systemer og udnytter teknologi og automation.

Og det fører os direkte videre til den fjerde fordel ved at investere i digital salg og marketing.

4. Du får data, du kan bruge til at planlægge fremadrettet

En af de største fordele ved digitale salgs- og marketingindsatser er den mængde data, du kan indsamle og analysere.

Hver gang en kunde besøger din hjemmeside, downloader en rapport eller klikker på en annonce, efterlader de digitale fodspor, som du kan bruge til at lære mere om deres behov og adfærd.

Samtidig får du en dybere indsigt i, hvad der virker i din salgsstrategi – og hvor der er plads til forbedringer.

Når du ved, hvornår og hvordan dine kunder interagerer med dine digitale kanaler, får du et databaseret grundlag, som du kan bruge til at justere timingen, forbedre opfølgningen og sikre, at dit salgsteam har de bedste forudsætninger for at lukke aftaler.

Det øger jeres evne til at arbejde effektivt, men det er også med til at skabe en mere forudsigelig pipeline, der kan hjælpe med at planlægge fremtidige indsatser.

Savner du sparring til, hvordan du kan forbedre jeres digitale tilstedeværelse og nå jeres kommercielle mål?

Så er du mere end velkommen til at tage fat i os til en uforpligtende snak. Vi deler gerne ud af vores erfaringer – bare udfyld formularen, så rækker vi ud for at finde tid til en snak.