Kommerciel indsigt starter med forståelse for forretningen
Strategisk markedsføring og effektivt salg handler ikke kun om kanaler, kampagner og content.
Det handler om at kende virksomhedens ståsted, ambitioner og udfordringer. Når vi går i dybden med netop dét, bliver det tydeligt, hvor den kommercielle indsats skal forankres.
Hos IQ Metal i Hasselager oplevede vi, hvordan faglighed, præcision og forretningsforståelse går hånd i hånd
Dansk industri er i konstant bevægelse
Hver dag bliver der leveret løsninger, der skal kunne dokumenteres, spores og leveres til tiden.
Der bliver også stillet stigende krav til kommerciel udvikling. Det er ikke længere nok at være teknisk dygtig. Virksomheder skal kunne arbejde strategisk med deres position i markedet og sikre en kommerciel retning, der understøtter vækst.
Hos Mindmill arbejder vi med at styrke den kommercielle indsats i netop den virkelighed. Og det kræver, at vi forstår den enkelte virksomheds situation, før vi kan omsætte det til værdi.
Derfor tog vi en formiddag ud af kalenderen for at besøge vores kunde IQ Metal i Hasselager.
Stærke industrivirksomheder har styr på mere end produktion
Industriens styrke er ikke bygget på tilfældigheder. Den er bygget på valg og på evnen til at koble faglighed med forretningsforståelse.
Det er tydeligt at se hos IQ Metal, hvor produktionen er drevet med præcision, og hvor kvalitet ikke bare er et mål, der stræbes imod, men det er en naturlig del af arbejdsgangen.
Men det, der står tydeligt frem efter et besøg som dette, er, hvor meget man får ud af at se forretningen indefra. Når man får lov at opleve samspillet mellem strategi, drift og hverdagens beslutninger, bliver det langt lettere at identificere, hvor en kommerciel indsats skal tage fat.
Det, der virker i produktionen, skal også virke i marketing og salg
Mange industrivirksomheder arbejder allerede med en høj grad af systematik i deres produktion.
Der er definerede processer, tydelige ansvarsområder og klare målepunkter.
Men i det kommercielle arbejde er billedet ofte et andet. Her mangler der struktur, overblik og sammenhæng. Det betyder, at gode intentioner sjældent bliver til resultater, og at værdifulde muligheder ikke bliver fulgt til dørs.
Det metodiske blik på produktion kan forandre hele måden, vi tænker kommercielt arbejde
Når den samme metodiske tilgang fra produktionen overføres til marketing og salg, sker der noget ganske interessant.
Indsatserne bliver mere fokuserede, og de bliver lettere at prioritere. Og det bliver muligt at skabe en vedvarende pipeline, der er koblet direkte til virksomhedens forretningsmål.
Besøget hos IQ Metal bekræftede os i, at strategi først giver værdi, når den udvikles med udgangspunkt i virksomhedens virkelighed.
Det er ikke nok at forstå sig på markedet, man skal forstå virksomheden selv.
Vil du styrke det kommercielle fundament i din virksomhed?
Ræk ud, og lad os starte snakken om, hvordan du omsætter forretningsindsigt til kommercielle resultater.
RevOps i industrien: Sådan forløser danske industrivirksomheder skjult vækst i 2026
Mange danske industrivirksomheder sidder på et skjult vækstpotentiale. Det bliver først forløst, når salg, marketing og service arbejder strategisk sammen om de samme mål og de samme data. Her er hvorfor den klassiske model bremser væksten, og hvad industrien kan lære af SaaS.
Hvad er RevOps?
Revenue Operations (RevOps) er en kommerciel model, hvor salg, marketing og service deler data, måler på fælles KPI’er og koordinerer deres indsatser på tværs af hele kunderejsen, fra før den første kontakt til længe efter ordren. Formålet er at gøre vækst forudsigelig og skalerbar i stedet for afhængig af enkeltpersoner.
For danske industrivirksomheder er RevOps relevant, fordi de typisk allerede har det stærke fundament (produkt, market fit og kunderelationer), men mangler den fælles struktur, der binder de kommercielle funktioner sammen.
Hvordan ser situationen ud i dag?
En observation, der er gjort over årene, er, hvordan kommercielle teams i mange organisationer arbejder i øer.
Salg jagter ordrer. Marketing forsøger at skabe synlighed i markedet. Og service sørger for at holde kunderne kørende. Hver funktion gør sit arbejde godt, men der mangler en samlet plan, fælles målsætninger, datadeling og i sidste ende sammenhæng i kunderejsen.
Det er ineffektivt, og det driver ikke vækst. Lad os se nærmere på hvorfor.
Det klassiske setup: tre stærke funktioner, der arbejder hver for sig
Salg: tekniske specialister med dyb produktviden
Et salgsteam består typisk af tekniske specialister, der har dyb produktviden og mange års erfaring i rygsækken. De kender kunden, de forstår applikationen, og de har netværket og relationerne i deres hule hånd. Herudover følger salget op på emner, besøger kunderne og bruger CRM-systemet til at oprette tilbud.
Marketing: underbemandet og afkoblet fra salg
Marketing er ofte en mindre, underbemandet afdeling. De laver produktkataloger, producerer materiale til messer og holder hjemmesiden opdateret. De laver sporadiske opslag på LinkedIn og indarbejder måske SEO og Google Ads som ad-hoc-indsatser.
Der er en forståelse for markedet, men der er sjældent mange ressourcer at bruge af, og sjældent mandat til at drive strategiske initiativer. Koblingen til salg er nærmest ikke-eksisterende. Leads overleveres, men det er uklart, om der reelt følges op.
Service: tættest på kunden, men oversett kommercielt
Hos service er man tæt på kunden, og det er ofte dem, der faktisk kender kunden allerbedst. De er de erfarne teknikere, der kender maskinerne ind og ud og nærmest kan diagnosticere problemerne alene ud fra lyde via et opkald.
De ser mulighederne for mersalg og opgraderinger. Men de bliver sjældent tænkt ind i en større kommerciel helhed.
Dette setup har drevet markedet i lange tider, og derfor kan det være svært at se behovet for forandring.
Markedsvilkårene har ændret sig
Kundernes adfærd har ændret sig, og det er ikke ny viden. B2B-indkøbere researcher selv, ofte digitalt og helt uden kontakt til en sælger. De fleste beslutninger bliver truffet, før salg overhovedet er involveret.
Ifølge Gartner gennemfører B2B-indkøbere i dag 75 % af deres købsrejse selvstændigt og digitalt, før de tager kontakt til en leverandør (kilde: Gartner, 2025). Det betyder én ting: er du ikke synlig og relevant tidligt i købsrejsen, bliver du ikke valgt.
Samtidig stiger kompleksiteten. Flere beslutningstagere er med ind over. Flere informationskilder. Længere salgsprocesser. Og generelt øget konkurrence.
Set i det lys er det tydeligt, at den klassiske model ikke hjælper med at skalere forretningen. Den er afhængig af enkeltpersoner, den er ikke datadrevet, og den er ikke bygget til at forudse behovet.
Hvad industrien kan lære af SaaS
Hos SaaS-virksomheder er det ikke valgfrit at arbejde kommercielt på tværs. Det er en nødvendighed. RevOps er rygraden i deres vækstmodel: de deler data, måler på fælles KPI’er og koordinerer deres indsatser. Arbejdet starter længe før salget og fortsætter længe efter ordren, og alt er bygget til at identificere, tiltrække, modne og fastholde de rigtige kunder.
Men det er ikke kun SaaS, der har opskriften på alt. De kæmper med præcis det, som industrien ofte har i rygsækken: et stærkt produkt, et klart market fit, dybe relationer og en intuitiv forståelse for målgruppen.
Det betyder, at industrivirksomheder har et langt bedre fundament for at arbejde strategisk med RevOps. Det er blot strukturen og det strategiske arbejde, der mangler.
Og udviklingen går kun én vej. Ifølge Gartner vil 75 % af de hurtigst voksende virksomheder have indført en RevOps-model inden 2026, op fra under 30 % i 2023 (kilde: Gartner).
Signalet er tydeligt: de virksomheder, der formår at arbejde sammenhængende og datadrevet på tværs af kommercielle funktioner, er dem, der løber med væksten i morgen.
Hvad bør industrien så gøre?
Det her handler ikke om, at industrivirksomheder skal begynde at opføre sig som SaaS-virksomheder. Det ville være hverken realistisk eller nødvendigt. Men man kan lære af måden, de arbejder på. Konkret kræver det tre ting:
Først skal data deles, så marketing ved, hvilke leads der rent faktisk bliver til noget, og så salg kan handle på det, der rører sig i markedet.
Dernæst skal service ses som en forretningskritisk del af kunderejsen, ikke en funktion, der først træder til, når noget brænder på.
Endelig skal marketing måles på mere end synlighed. De skal være med til at fylde pipelinen.
Det lyder omfattende, og det er det også, hvis man tror, det skal ske på én gang. Man bliver ikke kommercielt moden fra den ene dag til den anden. Men man bliver det slet ikke, hvis man ikke går i gang.
Skal vi se på dit kommercielle setup?
Er du nysgerrig på, hvad RevOps konkret kan betyde for jeres salg, marketing og service? Udfyld formularen, så tager vi en uforpligtende snak om, hvor jeres største vækstpotentiale ligger.

Ofte stillede spørgsmål om RevOps i industrien
Hvad er RevOps?
RevOps (Revenue Operations) er en kommerciel model, hvor salg, marketing og service deler data, arbejder mod fælles KPI’er og koordinerer indsatser på tværs af hele kunderejsen. Målet er forudsigelig, skalerbar vækst frem for vækst, der afhænger af enkeltpersoner.
Hvorfor er RevOps relevant for industrivirksomheder?
Fordi B2B-indkøbere i dag gennemfører størstedelen af deres købsrejse digitalt og selvstændigt, før de kontakter en leverandør. Industrivirksomheder med adskilte salgs-, marketing- og servicefunktioner risikerer at blive valgt fra, fordi de ikke er synlige og relevante tidligt nok i processen.
Hvad er forskellen på RevOps i SaaS og i industrien?
SaaS-virksomheder har RevOps som en indbygget nødvendighed, men mangler ofte stærke produkter, market fit og dybe relationer. Industrivirksomheder har typisk det stærke fundament på plads og mangler primært strukturen og det strategiske arbejde, der binder funktionerne sammen.
Hvordan kommer en industrivirksomhed i gang med RevOps?
Start med at dele data mellem salg og marketing, så leads kan følges fra kilde til ordre. Inddrag service som en kommerciel funktion, der kan identificere mersalg. Og mål marketing på bidrag til pipeline, ikke kun på synlighed. Modenheden bygges trin for trin, ikke på én gang.
Hvornår forventes RevOps at være udbredt?
Ifølge Gartner vil 75 % af de hurtigst voksende virksomheder have indført en RevOps-model inden 2026, mod under 30 % i 2023.
Derfor skaber den samme strategi vidt forskellige resultater i B2B
To virksomheder. Samme branche. Samme størrelse. Samme løsning.
På papiret burde de kunne få præcis den samme kommercielle strategi – og skabe samme resultater.
Men sådan fungerer det bare ikke i virkeligheden.
Hos Mindmill har vi arbejdet med +400 B2B virksomheder på tværs af brancher og størrelser. Vi har lagt den samme strategi, brugt samme metode, arbejdet med samme værktøjer.
Alligevel har den ene virksomhed skabt markant vækst, mens den anden nærmest er gået i stå.
Så hvad er det, der gør forskellen?
Strategien er aldrig nok i sig selv
Strategien er vigtig – men den kan ikke stå alene.
Den sætter retningen og skaber rammen for det kommercielle arbejde, men i sig selv rykker den ikke noget.
Det, der afgør, om en strategi skaber resultater, er evnen til at føre den ud i livet. Og den evne handler ikke om flotte slides, ambitiøse KPI’er eller velmenende målsætninger.
Den handler om mennesker. Om kultur. Og om forankring.
Strategien fejler ikke på indhold, men derimod på eksekvering.
Når der mangler opbakning fra ledelsen, når salgsorganisationen ikke forstår formålet, eller når marketing bliver reduceret til drift, bliver strategien bare endnu et dokument i skuffen.
Derfor er det vores erfaring, at succesfuld strategi ikke kun kræver en god plan.
Nej, den kræver en organisation, der er klar til at tage ejerskab og gå hele planken ud.
Og når det lykkes, er det ofte tre faktorer, der går igen.
1. Markedets kendskab og opfattelse
Hvordan opfatter markedet virksomheden?
Har den et solidt omdømme og synlighed i branchen? Hvad siger tidligere kunder? Er produktet kendt – og ikke mindst anerkendt? Har topledelsen en stærk tilstedeværelse og et netværk, der åbner døre?
Et godt omdømme og kendskab kan give medvind fra første kontakt. Det betyder, at salget ikke starter fra nul, og at tilliden allerede er bygget op, før dialogen begynder.
Kendskab og omdømme er ikke altid nemme at måle, men de kan i den grad mærkes.
De gør forskellen mellem at starte en dialog i modvind eller medvind.
2. Kulturen og menneskerne bag
Selvom to virksomheder ligner hinanden udenpå, kan den kommercielle kultur være vidt forskellig.
Og selvom to virksomheder ligner hinanden på ydersiden, kan forskellen internt være enorm.
Er der opbakning fra ledelsen? Er salg og marketing organiseret, motiveret og i stand til at eksekvere?
Virksomheder, der lykkes, har typisk en ledelse, der sætter en tydelig kommerciel retning og sikrer, at både salg og marketing arbejder efter fælles mål.
Det skaber klarhed, fremdrift og retning og minimerer friktion mellem afdelinger.
3. Vedholdende eksekvering
Mange strategier dør i implementeringen.
Ikke fordi de er forkerte, men fordi de ikke bliver fulgt.
Det er her, eksekveringskraften bliver afgørende.
Virksomheder, der arbejder struktureret og målrettet med pipelinestyring, opfølgning og systematisk salgsarbejde, har langt større sandsynlighed for at lykkes.
Ikke fordi de har bedre slides – nej fordi de gør arbejdet hver dag.
Det er ikke strategien, der skaber forskellen – det er dem, der skal føre den ud i livet
I sidste ende handler kommerciel succes sjældent om, hvad der skal gøres, men om hvem der gør det, og hvordan.
Den største forskel ser vi ofte i, hvem der har det kommercielle ansvar.
Har de mandat til at drive forandring? Har de opbakning fra ledelsen? Og tør de insistere på, at strategien og eksekveringen skal hænge sammen?
Forudsat, at produktet er konkurrencedygtigt, er det sjældent markedet, der spænder ben. Det er organisationens egen evne – og vilje – til at lykkes.
Vil du høre, hvor din organisation står?
Hos Mindmill arbejder vi ikke kun med strategier. Vi hjælper med at sikre, at de bliver ført ud i livet af mennesker, der er klar til at skabe reel kommerciel effekt.